KontaktRejseforsikringRejsebetingelserOm osVelkommenHjemMail til oskalenderNyheds brevFormel 1 Grand PrixRundrejser  i USA, Australien og Sydafrika med dansk rejseleder
sport rejser
» Fodboldrejser
» Formel 1 rejser
» Ishockeyrejser
» NFL, NHL & NBA rejser
» Andre sports rejser
» OL rejser
» Håndboldrejser
» Køb et Gavekort
andre rejser
» Rejser til Dubai
» Sommerferie
» Eksklusiv rejser
» SPA/Wellness rejser
» Luksusrejse i Thailand
» Gastronomirejser
» I Luna Christofis fodspor
» Kalender 2010
» Koncert rejser
» B2B rejser
» Oplevelsesrejser
» Ferrari-kørsel i Italien
» Oktoberfest i München
» History of legends
» Expo 2010
» Tema og rundrejser
» EM kvalifikationskamp i Portugal
» I Luna Christofis fodspor

I Luna Christofis fodspor



Smag på Castilien
Tag med på en rundtur til nogle af Spaniens bedste vingårde - tag med til landsbyen Guijuelo og smag på nogle af de absolut fineste ”bellota skinker”. Se de ældgamle byer Salamanca og Valladolid, og nyd den storslåede luksus på Convento Las Claras – et gammelt kloster forvandlet til spahotel og beliggende i Peñafiel midt i Ribera del Duero.

OBS! Ring for info om diverse afrejsedatoer.

Se detaljeret rejse og område beskrivelse nederst på siden


Selvforkælelse
Travel Sense A/S har sammen med Spanienskenderen Luna Christofi (også kendt for sit job som TV3s fodboldkorrespondent og korrespondent på DRs Orientering på P1) arrangeret en selvforkælelsestur for mennesker med hang til livsnydelse og den sublime smag. Turen giver dig unikke og sjældne smagsoplevelser i både glasset og på tallerken.


Dag 1:
09:40 Afrejse med SAS fra Kastrup lufthavn
13:00 Ankomst til Madrid 

Turen går med fly til Madrid, hvor der i  Barajas lufthavnen venter en bus, som kører os de 180 kilometer til Peñafiel – en landsby som ligger i hjertet af vinområdet, Ribera del Duero, mellem Burgos og Valladolid i regionen Castillien.

Ankomst til Peñafiel ca. kl. 15-15.30
Her skal vi bo på Convento Las Claras, der oprindeligt var et nonnekloster, fra det kom til verden i 1606 og frem til 2001. I dag er det hotel, men alle refererer dog stadig til det som klostret. Der er SPA og massage og skønhedspleje, udendørs swimmingpool og have, men selvom hele herligheden er blevet moderniseret, så er det holdt i den gamle klosterstil. 

Lechazo middag kl. 21
Så er der middag, og det foregår også i Peñafiel på Asador Don José, som ejes af ægteparret LEO og Alfonso. Det siges udenfor Spanien, at den spanske nationalret er paella. Det er nu nok en påstand, som mange spaniere ikke umiddelbart vil tilskutte sig. I Castilien er hofretten så absolut ”lechazo” (spædlam), og det er ubestridt i Castilien, man får landets bedste lechazo, som iøvrigt er Michael Laudrups yndlingsret. Spædlammene er ernæret udelukkende med mælk, og de tilberedes i specielle lerovne, der er meget dybe og rummelige. Når man spiser lechazo, er hele menuen som regel givet på forhånd. Man starter med en tallerken med skinke, lomo, chorizo, morcilla, ost. Derefter kommer lechazoen på lerfade, hvortil der serveres gørn salat med tomat. Desserten er typisk ”flan” karamelbudding.


Dag 2.
Vindag. Efter morgenmaden starter turen med en meget lille gåtur på godt 100 meter hen til Convento San Francisco, efter besøget går turen til en anden spændende bodega. Begge steder er der rundvisning og prøvesmagninger.

Ved 14 tiden er der frokost
Det er typisk spansk frokost tid og i Spanien gør man alvor ud af frokosten. Det vil sige tre retter med god vin – og her finder man forklaringen på begrebet siesta – det er nemlig en nødvendighed efterfølgende. Frokosten indtages i Conde Lucanor i Convento Las Claras med vine fra de besøgte vingårde.

Derefter er eftermiddagen og aftenen op til den enkelte, men der er muligheder for at spille golf, at besøge Burgos’ berømte katedral, at slappe af i klostret, gå en tur i Peñafiel eller måske besøge naturparken Hoces del Duratón i Segovia provinsen, hvor der er muligheder for kano og kajak roning.

Aftensmaden sørger man selv for, men vi anbefaler gerne steder.


Dag 3:
Jamón-dag og Salamanca dag. Efter morgenmad går turen til Guijuelo, skinke-paradiset hvor man ser og får forklaringer på, hvordan skinkerne bliver til og smager på dem og andre pålægstyper fra Guijuelo.

Derefter fortsætter turen ind til Salamanca, hvor der er tid til at gå rundt i den gamle, historiske bydel inden frokost på en af byens mest amerkendte og traditionelle steder Casa Paca ved den imponerende Plaza Mayor. Efter frokosten er der mulighed for endnu en gåtur i Salamanca eller eventuelt bare at drikke en kop kaffe på Plaza Mayor, der i sig selv er et skue.
Herefter går turen hjem til klostret i Peñafiel med forventet ankomst ved 19 tiden.

Aftensmaden sørger man selv for, men vi anbefaler gerne steder.


Dag 4:
Oste-dag og Valladolid dag. Efter morgenmad går turen hen til vidunderstedet for oste ”Flor de Esgueva” fabrikken, hvor man bliver ført ind i ostens univers og prøvesmager stedets pragfulde oste.

Derefter går turen til Valladolid. Undervejs er der et stop i landsbyen Quintanilla de Onésimo, som ligger på vejen.

I Valladolid er der rige shopping muligheder. Nogle af byens designere indenfor mode og smykker åbner deres døre for os med en speciel forevisning.

Derefter er der lejlighed til at gå en tur i byen og eventuelt besøge nogle af byens museer, katedralen eller shoppe i en af byens gågader, der rummer et utal af forretninger af alskens karakter.

Ved 13.30 tiden
Starter tapas-ruten med en tapa og drikke på seks forskellige steder i centrum af Valladolid, og tapas-ruten sluttes med kaffe og en lille én, inden turen går tilbage til Peñafiel med forventet ankomst ved 17.30 tiden.

Herefter er resten af eftermiddagen fri, inden der er fællesmiddag på klostrets restaurant ”Conde Lucanor”.


Dag 5:
Efter morgenmaden går turen til Madrid med bus og videre til Danmark.
Kl. 13.50 Afrejse med SAS fra Madrid
Kl. 17.05 Ankomst til Kastrup.

Priser:
Pris pr. person 13.995 kr. i delt dobbeltværelse
Tillæg for enkeltværelse 995 kr.

Inkluderet i prisen:
Flyrejse med SAS København-Madrid-København, skatter/afgifter, bustransport Madrid – Valladolid - Madrid og Valladolid - Peñafiel og retur, 4 overnatninger i valgte værelsestype på Covento Las Claras med morgenmad, velkomst drink, middag dag 1, vin besøg dag 2, frokost dag 2 transport dag 3, skinke besøg dag 3, frokost dag 3, transport dag 4 til Valladolid og retur, oste besøg dag 4 og Tour de Tapas, middag dag 4 på klostret og guide.

Ikke inkluderet i prisen:
Afbestillings –og rejseforsikringer, drikkevare der hvor det ikke er omtalt.


Yderligere beskrivelser af program indholdet:

Turen går med fly til Madrid, og derefter i bus til Peñafiel.
Her venter indkvartering på Convento Las Claras, der oprindeligt var et nonnekloster, fra det kom til verden i 1606 og frem til 2001. Idag er det hotel (alle refererer dog stadig til det som klostret, så det gør vi også) med SPA og massage og skønhedspleje, udendørs swimmingpool og have, men selvom hele herligheden er blevet moderniseret, så er det holdt i den gamle klosterstil. Kapellet er idag restaurant, ”Conde Lucanor” og den oprindelige klostersal er bevaret og indrettet med hyggelige sofagrupper tilgængelig for alle gæster. Her er servering fra klostrets bar, men man kan også bare sidde der og læse en bog eller slappe af. Stedet er himmelsk. Det er helt unikt. Convento Las Claras ligger centralt i Peñafiel, der jo iøvrigt ikke er særlig stor, så man kan nemt bevæge sig til fods.

Peñafiel
Peñafiel og mere præcist klostret er basen for de fem dages besøg. Peñafiel er omringet af vinmarker og bodegaer (den spanske betegnelse for vingårde), og hvad angår vin, finder man her alt hvad hjertet overhovedet kan begære, ligesom man på det kulinariske plan bliver ført ind i et rent paradis. Det er en tur rig på kolestrol og ren pleje og fornøjelse for alle smagsløg og sanser.

Det siges udenfor Spanien, at den spanske nationalret er paella. Det er nu nok en påstand, som mange spaniere ikke umiddelbart vil tilskutte sig. I Castilien er hofretten så absolut ”lechazo” (spædlam), og det er ubestridt i Castilien, man får landets bedste lechazo, som iøvrigt er Michael Laudrups yndlingsret. Spædlammene er ernæret udelukkende med mælk, og de tilberedes i specielle lerovne, der er meget dybe og rummelige. Når man spiser lechazo, er hele menuen som regel givet på forhånd. Man starter med en tallerken med skinke, lomo, chorizo, morcilla, ost (det kan variere, men altid ”fiambre” pålæg fra Castilien). Derefter kommer lechazoen på lerfade, hvortil der serveres gørn salat med tomat. Desserten kan variere, men det er typisk ”flan” karamelbudding. Vi skal spise lechazo hos José den første aften, og han inviterer gerne i køkkenet, så man kan se, hvordan de laver lechazoen.

Vi skal besøge en af de mest interessante bodegaer
Nemlig Convento San Francisco, og deres helt unikke ny restaurerede vingård Aldeasoña. Bodegaen har ”kun” en produktion af tre rødvine, og igen i år har alle 3 hos Robert Parker fået meget høje karakterer og betegnelsen ”outstanding”. Det er en af de to ejere, som viser rundt, og han er iøvrigt kåret som den dygtigste vinkyper i forhold til sin alder hos selvsamme Robert Parker. 

Vi besøger et par andre "outstanding" bodegaer - hvor det efter sigende er muligt at finde vine til op til 8.000 kr. - flasken!
Men det er jo ikke kun vin, det skal handle om
Og Peñafiel er stedet, hvor den berømte ost ”Flor de Esgueva” kommer til verden, og vi skal besøge stedet, hvor den fremragende 100% fåreost bliver produceret.

Udover vin og ost er Castilien også skinkens hjemland. Den kendte jamón serrano – og den fine af slagsen ”bellota skinken” – kommer fra Salamanca, som er en provins i Castilien. Det er her de iberiske grise bliver opfedet på bjergmarkerne med græs og agern, og hvor skinkebenene efter slagtning bliver saltet og hængt til tørre i flere år. Der er tale om den ultimative delikatesse. Produktionenen af skinker idag i Spanien er en ren videnskab, og dedikationen er lige så intens, og der er lige så meget opmærksomhed og kvalitetskontrol som i vinproduktionen. 

Vi skal på skinke-besøg – opleve, se og smage i landsbyen Guijuelo, som er skinkernes vugge. Guijuelo ligger 48 kilometer fra Salamanca. Der bor godt 5000 indbyggere, så det er ikke svært at regne ud, at det er mange flere grise her end indbyggere. Landsbyen er i Spanien kendt af alle, og det er udelukkende på grund af skinkerne.

Salamanca by
Bagefter tager vi til Salamanca by, hvis gamle bydel er en af Spaniens smukkeste. Det er en by, som indbyggerne definerer som stedet for ” kunst, viden, og tyre”, og de kunne passende tilføje ”kulinariske nydelser”. Salamanca huser et af de vigtigste og mest betydningsfulde universiteter i Europa, og derudover skal man simpelthen opleve Plaza Mayor, byens to katedraler og muslingeskal-huset og så videre og så videre. Vi spiser frokost på Casa Paca, som er et rigtig typisk spansk sted, hvor der bliver serveret meget autentiske retter i meget store mængder. Casa Paca ligger på Plaza Mayor, som i sig selv plejer at bjergtage folk.

Castiliens hovedstad er Valladolid.
Det er ikke umiddelbart en by, der siger folk udenfor Spanien ret meget, men den var nu faktisk hovedstad i Spanien i en del af Middelalderen, og det var herfra, at kongeparret Isabel og Fernando sendte Colombus afsted. Samme Colombus døde i Valladolid i 1506 (han har sit eget museum her, som man mener, var hans hus). Valladolid har godt 400.000 indbyggere, og vi skal selvfølgelig besøge byen, nogle af dens designere og så skal vi på tapas-crawl. Valladolid er kendt for sine mange barer med lækre og indbydende tapas – og vinene ja det siger jo sig selv. Ribera del Duero. Derudover er der rige shopping muligheder i alle afskygninger.

I Peñafiel
Er der rige muligheder for at slappe af, løbe en tur i vinmarkerne, spille golf (i umiddelbar nærhed på Aldeamayor banen – 18 huller) eller gå sig en tur i byen, som har flere ting, man bør udforske. Byen er overvåget af en borg, hvis oprindelse man mener er fra det 9 århundrede. Borgen er formet som et skib, og indvendig finder man Spaniens eneste vinmuseum. Borgen skal opleves og udsigten er udsøgt.

Nede i byen Peñafiel
Finder man en original tyrefægterarena, Plaza del Coso. Den er åben for alle, og folk bor i husene, der omkranser den. Sådan var de oprindelige tyrfægterarenaer, og den her er altså intakt og autentisk.

Vi kan arrangere golf, besøg til Burgos’ katedral eller kano og kajak i en naturpark i Segovia, eller flere vinbesøg. 



Søg rejse her
 
Fly
Billeje
Hoteller
 

Kommende events

Fodbold
England / Premier League
Lør. 04/12-2010
Arsenal - Fulham
England / Premier League
Lør. 25/09-2010
Liverpool FC - Sunderland
England / Premier League
Søn. 19/09-2010
Manchester United - Liverpool FC
Køb et Gavekort
Fre. 31/12-2010
Gavekort kr. 5000

Find din sportsrejse

Travel Sense A/S - Lille Strandstræde 20B, - 1254 Copenhagen K. - Denmark - Tlf. +45 70 23 06 44 - fax. +45 77 30 55 10 - mail. info@travelsense.dk RSS Feed