Borussia Dortmund

Fodboldrejser til Dortmund

På Signal Iduna Park

Borussia Dortmund blev etableret i 1907 og har hjemmebane på Tyskland største stadion Signal Iduna Park, også kendt som Westfalenstadion, der har plads til over 81.000 tilskuere. Klubbens kampe er så populære, at tilskuergennemsnittet er det højeste i hele verden for en fodboldklub. ’Die Schwarzgelben’ er netop også kendt for deres meget dedikerede fans og ikke mindst den sydlige endetribune, kaldet ’Den gule mur’, hvor der er plads til hele 25.000 tilskuere. Her skaber fansene altid en ufattelig stemning, som du ikke finder mange andre steder i verden – en unik oplevelse, der er grund nok i sig selv til at tage på fodboldrejse til Dortmund. Gennem klubbens historie er det blevet til otte tyske mesterskaber, fire pokaltitler samt ét Champions League trofæ i sæsonen 1996/97. I spidsen for klubben er Peter Bosz, som kom til klubben i 2017. På holdkortet er store stjerner som Mario Götze, Marco Reus, Ousmane Dembélé og ikke mindst en af Europas mest ombejlede spillere, Pierre-Emerick Aubameyang.
Årets største opgør er uden tvivl kampene mod rivalerne fra Bayern München. Desuden er Ruhr-derbyet mod naboerne fra Schalke 04 også et højdepunkt på kalenderen.
 
Vores fodboldpakker:
Alle vores Borussia Dortmund fodboldrejser er inkl. to overnatninger (én til Champions League) i Dortmund og fodboldbillet til den pågældende kamp. Alle pakker er uden fly medmindre andet er angivet under ‘Pakken indeholder’. Ved at bestille din fodboldrejse hos os er du selvfølgelig helt sikker på at få dine fodboldbilletter, som vi får fra vores pålidelige samarbejdspartnere i Tyskland.
 
Dortmund har ikke flere hjemmekampe tilbage i denne sæson. Vil du høre mere lige så snart, at vi har den nye sæsons kampe klar på vores webside? Så skriv dig op her.
 
kontaktos