|
Travel Sense blev oprindeligt stiftet af tre partnere, Camilla Andersen, Ulrik Bohse og Henrik Elmholdt, og rejsebureauet blev født af en kærlighed til og lidenskab for rejser og oplevelser. For planlægningen, servicen og kundeinformationen og ud fra filosofien, at der aldrig skulle arrangeres en rejse, som man ikke selv kunne tænke sig at deltage i.
Det vil sige: Sportsrejser, firmarejser, grupperejser, spa/wellnesrejser, weekendrejser og skræddersyede eksklusive rejser.
I 2005 blev firmaet udvidet med eventbureauet More Sense for også at kunne tilbyde oplevelser i Danmark, og i 2010 blev begge bureauer en del af TUI Travel PLC, der i Danmark også omfatter MyPlanet, MyPlanet Sport, og Marco Polo.
Vi kan i Travel Sense skaffe billetter til stort set hvilket som helst sports- og koncertarrangement i verden, og vi er vant til at tage hånd om både store og små grupper og individuelle rejser med selv det mest usædvanlige indhold og mål.
Gennem årene har vi opbygget et stærkt net af samarbejdspartnere over hele verden, og vi er meget grundige i vores research i forbindelse med vores store rejsearrangementer. Vi ved godt, at en lille detalje kan betyde alt i den store sammenhæng, og frem for alt har vi tid til at lytte til, hvad der er vigtigt for netop den rejse, som du eller din virksomhed ønsker.
Vi er selvfølgelig medlem af Rejsegarantifonden (reg.nr. 1504), DRF (Danmarks Rejsebureau Forening) og tilsluttet Europæiske Rejseforsikrings Ansvarsforsikring for Rejsearrangører.
Hvis du ønsker at vide mere om os eller vores rejser, hører vi gerne fra dig på tlf. 70 23 06 44, eller info@travelsense.dk, og vi kommer også gerne på besøg i din virksomhed og fortæller mere.
-Når rejser betyder noget! Vi elsker oplevelser!
|