|
Kiev
Tidsforskel: +1 time
Indbyggertal: 2.820.000
Stadion: Olympic Stadium Kiev
Kapacitet: 69.004
Kiev er Ukraines hovedstad og ligger ved Europas 4. længste flod; Dnieper. Byen er kendt for sine arkitektoniske monumenter og for at være landets kultur-, videnskabs- og industricentrum. Byen er en stor turistdestination i regionen og religiøse pilgrimme fra hele verden strømmer til Pechersk Lavra - også kendt som Grotternes Kloster. Området er præget af et smukt landskab med parker og charmerende haver og de gæstfrie ukrainere er ivrige for at introducere udenlandske besøgende for slavisk kultur.
Fodbold
NSC Olympiysky Stadion bliver med sine 69.004 siddepladser den største af de otte EM-stadions. Ud over finalen skal NSC Olympiysky Stadion være rammen om tre gruppekampe og en kvartfinale, samt afslutningsceremonien for EM2012TM.
NSC Olympiysky Stadion er et eksisterende anlæg, som bliver totalt renoveret. Det oprindelige stadion blev opført i slutningen af 1930erne. Efter planen skulle det være indviet 22. juni 1941, men samme dag angreb Nazityskland den daværende Sovjetunion, som Ukraine var en del af, og åbningen blev udskudt i fem år.
Stadionet blev ombygget i 1966-67, og i 1978 til 1980 blev det gennemgribende renoveret i forbindelse med de Olympiske Lege 1980, som Moskva var værtsby for. En del af den olympiske fodboldturnering blev afviklet på stadion i Kiev, som siden har haft navnet Olympiysky - Det Olympiske Stadion.
Renoveringen af NSC Olympiysky Stadion er designet af det tyske arkitektfirma GMP, som bruger dele af det oprindelige anlæg som fundament for at opbygge en fuldt moderne fodboldarena. Bygningsværket får glasfacade og et halvgennemsigtigt tag i kunststof vil overdække samtlige pladser på stadion.
Det ukrainske byggekonsortium Kyivmiskbud udfører arbejdet, som blev afsluttet i oktober 2011.
| |