Fodboldrejser til Juventus

Oplev Juventus live på Allianz Stadium

Bestil allerede i dag

Italiensk fodbolds mest succesfulde klub og ikke mindst forsvarende mestre fra 2016/17-sæsonen, Juventus, blev grundlagt i 1897 og spiller til dagligt hjemme på Allianz Stadium med plads til lidt over 41.500 tilskuere. ’Den gamle dame’ har gennem tiden hentet rekordmange Scudettoer, som det italienske mesterskaber bliver kaldt, nemlig hele 33 af slagsen, og har nu meget overbevisende vundet Serie A de sidste seks år i træk. Derudover har de vundet Coppa Italia 12 gange, hvilket ligeledes er en rekord, samt to Europa Cup/Champions League-trofæer – senest i sæsonen 1995/96. Klubben fra Torino er landets næstældste aktive, lige efter Genoa, der er fra 1893, og har altid været en del af den bedste italienske række med undtagelse af sæsonen 2006/07, hvor de blev tvangs nedrykket, fordi de var involveret i den store Calciopoli-skandale. Italienske Massimiliano Allegri styrer slagets gang fra sidelinjen, og på grønsværen har han stjerner som Gonzalo Higuaín, Miralem Pjanic, Sami Khedira og ikke mindst klublegenden Gianluigi Buffon, der har været i klubben siden 2001, til rådighed.
En af årets største kampe er ’Derby della Mole’ mod byrivalerne Torino. I disse opgør er der naturligvis altid ekstra tænding på. Desuden er kampene mod Inter fra nabokommunen Lombardiet, kendt som ’Derby d’Italia’, altid utrolig højintense.
 
Vores fodboldpakker:
Alle vores Juventus fodboldrejser er inkl. to overnatninger (én til Champions League) i Torino med morgenmad og fodboldbillet til den pågældende kamp. Alle pakker er uden fly medmindre andet er angivet under ‘Pakken indeholder’. Ved at bestille din fodboldrejse hos os er du selvfølgelig helt sikker på at få dine fodboldbilletter, som vi får fra vores pålidelige samarbejdspartnere i Italien.
 
Kalender:

= kampen er fastlagt
= nøjagtigt tidspunkt for kampen er endnu ikke fastlagt