
Golfrejser til de største turneringer
Golfrejser
De fire traditionsrige major-turneringer bliver hvert år spillet fra april til august og står uden tvivl øverst på alle golfspilleres liste over turneringer, de drømmer om at vinde i deres karriere.
Årets første major, The Masters, bliver afviklet i april og er den eneste turnering, der altid finder sted på den samme bane hvert år; nemlig Augusta National Golf Club i den amerikanske stat Georgia. Vinderen af turneringen får lov til at bære den ikoniske grønne jakke.
Næste major på kalenderen er U.S. Open, der finder sted i juni og, som navnet antyder, naturligvis bliver spillet i USA hvert år, dog på skiftende golfbaner fordelt over hele landet. Turneringen er kendt for blive afviklet på meget svære baner.
I juli finder tredje major, British Open, eller bare The Open, sted hvert år i enten England, Skotland eller Nordirland. Turneringen er kendt for at være den ældste eksisterende professionelle turnering i verden.
Sidste major er PGA Championship, som ligeledes bliver afviklet i USA – hvert år i august. De udvalgte baner er, ligesom U.S. Open, kendte for at være utrolig svære at spille på, og så bliver den desuden næsten altid afviklet under varme forhold.
Rekorden for flest vundne majors har legendariske Jack Nicklaus med hele 18 titler fordelt på seks Masters-, fire U.S. Open-, tre British Open- og fem PGA Championship-sejre. Kun én spiller har vundet golfens Grand Slam, alle fire majors på ét år, nemlig Bobby Jones helt tilbage i 1930. I nyere tid var Tiger Woods tæt på at gøre det samme i 2000, hvor han dog kun blev nummer fem i den turnering, han ikke endte med at vinde, The Masters. Woods er desuden nummer to på listen, efter Nicklaus, over spillere med flest majorsejre i karrieren. Han har nu imponerende 14 titler.
Drømmer du om at tage på golfrejse til en af de store majors, så læs meget mere ved at vælge din ønskede turnering nedenfor:

Kampen er fastlagt

Kampen er IKKE fastlagt