Julehilsen 2019

Travel Sense ønsker glædelig jul og godt nytår til kunder, samarbejdspartnere og andre gode venner af huset.

Tak for 2019

Tak for 2019

Vi benytter lejligheden til at ønske glædelig jul og sige jer alle mange tusind tak for et fantastisk 2019. Året har på alle måder været et særdeles godt et af slagsen. Blandt mange forskelligartede rejser har vi i 2019 haft 200 personer med på incentive rejse i et græsk strandparadis, over 300 personer med på en faglig storbytur til Paris, flere netværksrejser til europæisk fodbold, en netværkstur for 45 personer til en håndboldslutrunde i Japan samt koordinering af et større antal rejser for et tv-produktionsselskab.

Rekordår

Rekordår

Mens spændende opgaver er blevet løst rundt om i verden, har vi på de indre linjer arbejdet hårdt på at udvikle og optimere forretningen. Det arbejde er lykkedes, og vi ser derfor frem til snart at kunne offentliggøre det bedste resultat i Travel Sense’ 17 år lange historie. Samtidig har vi ekspanderet vores erhvervsafdeling for at følge med efterspørgslen og forstærke teamet. Som et resultat af rekordåret tog vi en weekendtur til Sydspanien for at tanke op til juleferien – og vi kan nu i endnu højere grad anbefale alle virksomheder at invitere medarbejderne med på en firmatur!

Rekordår
Vi ses i 2020

Vi ses i 2020

For os i Travel Sense bliver 2020 et stort sportsår – ikke kun i sportsrejseafdelingen, men også i erhvervsafdelingen, hvor vi ser frem til at arrangere ture til blandt andet håndboldherrernes EM i Sverige, Cykelnervens tur til de franske alper, Champions League-finale i Istanbul, håndboldens Final 4 i Køln, OL og de Paralympiske Lege i Japan. Vi kan næsten ikke vente, til kalenderen siger 2020, og vi glæder os til at invitere jer med indenfor med vores nyhedsbrev og på LinkedIn.

Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et godt og festligt nytår.

De bedste hilsner,
Pernille, Mads, Rasmus, Jonathan, Christian, Charlotte og Camilla.

Kontakt os og hør mere om mulighederne.

Mere inspiration

Otte gode grunde til at prioritere firmarejser

Otte gode grunde til at prioritere firmarejser

Hvad får virksomheden igen, når de inviterer medarbejderne på en rejse? Vi har samlet de stærkeste argumenter herunder.

LÆS MERE

Case: Hamburg & Warszawa

Afdelingslederen i denne rådgivende ingeniørvirksomhed er ikke i tvivl, når hun skal begrunde valget af Travel Sense som rejsepartner. Virksomheden har indtil videre været på to eksklusive rejser med Camilla ved roret, og den tredje er allerede på tegnebrættet. Virksomheden har været i Hamburg og Warszawa med 240-250 personer pr. rejse.

LÆS MERE