Lommebog’s filosofi om skiløb som aktivitet for virksomheder

Hvorfor vælge ski som en aktivitet og rejseform som virksomhed?

Ski og livet i bjergene er meget mere end selve skiløbet – det er en totaloplevelse, et eventyr og en helt igennem social oplevelse. Og netop i det sociale ligger værdien for virksomheder, da det styrker den interne forståelse på arbejdspladsen og skaber grobund for vækst, øget produktivitet og mindsket sårbarhed.

Som virksomhed kan det tit virke som en umiddelbar dyr løsning at vælge skirejsen fremfor en storbyrejse, besøg hos en partner i et andet land eller lign. Imidlertid vil de fleste undersøgelser vise, at den ekstra udgift som er forbundet ved at rejse på ski kommer mangefoldigt tilbage i form af øget produktivitet, sammenhold og selvforståelse mm. Med andre ord vil man få mere loyale medarbejdere der giver dét ekstra det kræver for at følge med når arbejdsmængden spidser til og virksomheden har brug for et funktionelt team der præsterer udover det.

Man kan spørge hvorfor medarbejdere der har været sammen på ski ofte øger deres produktivitet i tiden efter skirejsen. Hvorfor de oplever en øget selvforståelse, hvorfor der opstår nye interne relationer og gamle relationer forstærkes? Svaret ligger blandt andet i det store sociale aspekt som skirejser har. At stå på ski er som en mangfoldig pallet med tilbud til enhver smag, men hvor ingen af enkeltdelene fungere alene. Skiløb er muligvis en af de kedeligste sportgrene at dyrke alene og samtidig en af de mest fantastiske og livsgivende aktiviteter at dyrke med andre. Skiløb er intet uden dine venner og kollegaer. Dertil er skiløb en af de få sportsgrene man kan dyrke sammen på trods af store niveauforskelle. Hvis vi kigger rent faktuelt på skiløbet består et skiområde af pister af forskellig sværhedsgrad ofte med samme udgangspunkt og med mulighed for samme slutpunkt. Det betyder, at en gruppe sagtens kan følges ad med små afbræk, men altså beholde gruppesynergien. Dertil og meget naturligt mødes man som ofte til morgenmad, frokost, afterski og aftensmad. Disse møder giver alle deltagere mulighed for at komme til orde og fortælle om dagens oplevelser.

Fra en virksomheds perspektiv giver skiløb dertil også en masse unikke muligheder for at løsne op i dagligdagens gruppesammensætninger. Som mennesker er vi vanedyr, og på godt og ondt gør det at vi ofte følger rutiner, vi spiser og snakker med dem vi føler vi har mest til fælles med etc. Men som med Silicon Valley, store virksomheder som Google, Apple og des lige for øje – så opstår den værdifulde forbindelse ofte når man mikser mennesker på kryds og tværs indenfor samme organisation eller felt. Viste du fx at en af filosofierne bag silicon valley ligger i surfing? Og at en grundpille i Silicon Valley fx var ønsket om “det tilfældige møde” mellem mennesker internt som eksternt, at “opsøge” heldet eller se objektet for øje med andre øjne og perspektiver og derved skabe vækst.

Tilbage til skiløb og hele pointen med ovenstående. På en arbejdsplads indgår vi som sagt i fællesskaber dannet ud fra visse forholdsvis selvvalgte parametre og rammer. Skiløb udskifter disse rammer og sætter folk sammen ud fra helt andre og udefra kommende parametre. Heri ligger der et usandsynligt stort potentiale som ikke alle er klar over. Kort sagt giver det muligheden for at høj som lav mødes i et fællesskab som de ellers aldrig ville have opsøgt eller fundet. Igennem skiløb bliver der skabt forbindelse mellem mennesker som ellers ville være mindre sandsynlige.

Efter at have været i skibranchen så at sige siden barnsben, dyrket professional fodbold, prøvet alle sportsgrene man kan tænke på, læst en bachelor i idræt med fokus på formidlingsteori, en kandidat i digital kommunikation samt uddannet mig som fransk skilærer og tilbragt over 12 sæsoner i alperne er jeg ikke i tvivl om at skiløb er en fuldstændig unik aktivitet. Og med flere års erfaring indenfor gruppe og erhvervsrejser er der ikke andet end gode eksempler på, at de mest succesfulde virksomheder på den ene eller anden måde griber rejseformer som skiløb i deres årlige program. Ikke nødvendigvis som bonus for medarbejderne, men snarere som en kursusform eller investering virksomheden samt den enkelte medarbejder.

Skirejser er sociale eventyr med sol, sne, storslået naturoplevelser, store grin og glade dage med kolde øl og afterski. Det skal bare prøves – god fornøjelse.