Visumregler for rejser til England fra og med den 2. april 2025
Fra og med den 2. april 2025 skal danske statsborgere, der ønsker at besøge England, ansøge om en elektronisk rejsetilladelse (Electronic Travel Authorization, ETA) inden afrejse.
Hvad kræver det at få adgang?
Ansøgning om ETA: Udfyld en online ansøgning om en ETA
Personlige oplysninger: Indtast oplysninger som pasdetaljer og rejseplan.
Betaling: Et gebyr på £16 pr. person skal betales ved ansøgning.
Godkendelse: Efter behandling modtager du en elektronisk godkendelse, som skal medbringes ved indrejse.
Anbefalet ansøgningstidspunkt
Minimumstid: Det anbefales at ansøge mindst 72 timer før din afrejse, da behandlingstiden for en ETA normalt er hurtig.
For at være på den sikre side: Ansøg gerne flere uger i forvejen for at tage højde for eventuelle forsinkelser eller behov for yderligere information.
Vigtigt
Det er dit ansvar at sikre en gyldig ETA eller visum. Vi kan ikke holdes ansvarlige for afviste ansøgninger, og der vil ikke være mulighed for refundering af den købte rejse.
Læs mere og ansøg her
De britiske myndigheder anbefaler, at du søger via deres app, UK ETA. Hvis du ikke har mulighed for at bruge appen, kan du ansøge online: HER (How to apply - Apply for an ETA to come to the UK - GOV.UK)
For yderligere information og de mest opdaterede oplysninger, samt for at ansøge om en ETA, besøg venligst den officielle britiske regerings hjemmeside: https://www.gov.uk/check-uk-visa