Tennisrejser til Laver Cup

Oplev Laver Cup LIVE i Chicago

Bestil allerede i dag

Tidspunkt: 21. til 23. september 2018
Sted: United Center, Chicago, USA
 
Tag på tennisrejse og oplev fantastisk Laver Cup – tennisens svar på Ryder Cup, hvor Team Europe, med Björn Borg som kaptajn, dyster mod Team World, med John McEnroe som kaptajn, om den eftertragtede titel. Turneringen er opkaldt efter den legendariske australske tennisspiller Rod Laver, der af mange bliver betragtet som en af de bedste tennisspillere nogensinde.
Det nye koncept bliver afviklet én gang om året (med undtagelse af år med sommer OL) på hardcourt to uger efter US Open på skiftende lokationer. Hvert hold består af seks spillere, og over tre dage bliver der spillet 12 hæsblæsende verdensklassekampe (9 single og 3 double) mellem nogle af de største tennisstjerner i verden. Det vindende hold hiver en samlet præmiepulje hjem på hele $250.000.

I 2017 blev turneringen afviklet i O2 Arena i den tjekkiske hovedstad Prag med 14.000 tilskuere på lægterne. Her løb Team Europe med en sikker samlet sejr på 15-9. Team Europe havde eksempelvis profiler som Rafael Nadal, Roger Federer og Alexander Zverev på holdet, mens Team World stillede op med spillere som Sam Querry, John Isner og Nick Kyrgios.
I 2018 bliver eventet afviklet 21. til 23. september i United Center med plads til hele 23.500 tilskuere i den amerikanske storby Chicago.
 
Kontakt os allerede i dag og få et tilbud
Kunne du tænke dig at tage på tennisrejse og opleve Laver Cup 2018 LIVE i Chicago, så sidder vi klar til at hjælpe. Ring meget gerne til os på tlf. 70 23 06 44 eller klik på ‘Kontakt os’-knappen og udfyld formularen. Så vender vi tilbage hurtigst muligt.
 
kontaktos