Fodboldrejser til Liverpool FC

Oplev Liverpool FC live på Anfield

Bestil allerede i dag

Traditionsrige Liverpool FC er en klub med masser af titler og en omfattende historie på CV’et. Klubben blev stiftet i 1892 og har gennem tiden blandt andet vundet imponerende 18 engelske mesterskaber samt syv FA Cup-titler. ’The Reds’ storhedstid var specielt tilbage i 70’erne og 80’erne, hvor klubben var utrolig dominerende i både engelsk og international fodbold med mange vundne trofæer. I nyere tid har Liverpool vundet Champions League i 2004/05 og FA Cuppen i 2005/06.
Liverpool har altid haft hjemmebane på fantastiske Anfield, hvor der nu er plads til over 54.000 tilskuere efter stadionudvidelsen op til 2016/17-sæsonen. En stor del af oplevelse af en fodboldrejse til Anfield starter allerede inden kampen, hvor hele stadion synger den famøse sang ’You’ll Never Walk Alone’, når spillerne er kommet på banen. Der er garanti for kuldegysninger lige meget om du er Liverpool-fan eller ej! Manden der har fået til opgave at bringe et nyt mesterskab til Liverpool, er den populære tysker Jürgen Klopp. Nogle af klubbens største profiler, der skal bidrage til det, er blandt andet Philippe Coutinho, Roberto Firmino, Sadio Mané samt nyindkøbet Mohamed Salah.
Nogle af de største opgør i Liverpool på Anfield er uden tvivl Merseyside-derbyerne mod lokalrivalerne fra den anden side af Stanley Park, Everton. Derudover er der selvfølgelig også de drabelige opgør mod de evige rivaler, Manchester United.
 
Vores fodboldpakker:
Alle priser på vores fodboldrejser er inkl. to overnatninger (én til Champions League) i Liverpool, morgenbuffet samt fodboldbillet til den pågældende kamp. Alle Liverpool-pakker er uden fly medmindre andet er angivet under ‘Pakken indeholder’. Ved at bestille din fodboldrejse hos os er du selvfølgelig helt sikker på at få dine fodboldbilletter, som vi får fra vores pålidelige samarbejdspartnere i England.
En GRUPPEREJSE indeholder blandt andet flybilletter tur/retur, transport til/fra lufthavn, to/tre overnatninger i Liverpool centrum, fodboldbillet, stadionrundvisning, oplæg af Jan Mølby og dansk guide. Læs nærmere under den enkelte rejse.
 
Kalender (Vælg din kamp nedenfor):

= kampen er fastlagt
= nøjagtigt tidspunkt for kampen er endnu ikke fastlagt