Filtrer efter

Tennisrejser til Laver Cup - få en unik tennisoplevelse | Travel Sense

Oplev Laver Cup live i Chicago

Tennisrejse Laver Cup

Tag på tennisrejse og oplev fantastisk Laver Cup – tennisens svar på Ryder Cup, hvor Team Europe, med Björn Borg som kaptajn, dyster mod Team World, med John McEnroe som kaptajn, om den eftertragtede titel. Turneringen er opkaldt efter den legendariske australske tennisspiller Rod Laver, der af mange bliver betragtet som en af de bedste tennisspillere nogensinde.

Det nye koncept bliver afviklet én gang om året (med undtagelse af år med sommer OL) på hardcourt to uger efter US Open på skiftende lokationer. Hvert hold består af seks spillere, og over tre dage bliver der spillet 12 hæsblæsende verdensklassekampe (9 single og 3 double) mellem nogle af de største tennisstjerner i verden. Det vindende hold hiver en samlet præmiepulje hjem på hele $250.000.

I 2017 blev turneringen afviklet i O2 Arena i den tjekkiske hovedstad Prag med 14.000 tilskuere på lægterne. Her løb Team Europe med en sikker samlet sejr på 15-9. Team Europe havde eksempelvis profiler som Rafael Nadal, Roger Federer og Alexander Zverev på holdet, mens Team World stillede op med spillere som Sam Querry, John Isner og Nick Kyrgios.

I 2018 bliver eventet afviklet 21. til 23. september i United Center med plads til hele 23.500 tilskuere i den amerikanske storby Chicago.

 

Se vores pakke Laver Cup 2018-pakke nedenfor:

  • 20-09-2018 - 24-09-2018

    15.500,00 kr.

    For kun anden gang nogensinde bliver Laver Cup i 2018 afviklet på hardcourt i United Center i den amerikanske storby, Chicago, fra den 21. til 23 september. Turneringen kan beskrives som tennisens svar på Ryder Cup, hvor Europa, med Björn Borg som kaptajn, dyster mod Verden, med John McEnroe som kaptajn, om den eftertragtede titel.

    Hvert hold består af seks spillere. For Europa har Roger Federer indtil videre sagt ja til at deltage, men Nick Kyrgios er klar for Verden. Vundene kampe fredag giver ét point, to point lørdag og tre point søndag. Første hold til at nå 13 point ud af de samlede 24 point, vinder turneringen. Hvis scoren ender 12-12, bliver der spillet en femte og afgørende kamp om søndagen.